Kært barn har mange navne: I Danmark kalder vi sygdommenRestless Legs Syndrome, selv om det er engelsk og slet ikke omfavner, hvor og hvordan sygdommen rammer. Læger i Danmark oversætter det ofte til ”Uro i benene” eller ”Rastløse ben”. Heller ikke det er betegnende for sygdommen, for den behøver strengt taget slet ikke at ramme benene. Den kaldes ogsåWillis-Ekbom, opkaldt efter to læger, der som de første erkendte og forskede i sygdommen.

Landsforeningen Restless Legs Syndrome har – som man kan se – valgt at bruge den engelske betegnelse og forkortelsen RLS, for det er det, de fleste bruger.

RLS er en neurologisk lidelse, og man kender ikke årsagen til den. Den kan ramme alle bevægelige dele af kroppen, fra øjne til arme til lænden til knæ til ben. Den opleves som ubehagelige fornemmelser, som man vil prøve at komme af med ved at bevæge sig. Det er som regel det eneste, der hjælper.

For de fleste rammer RLS benene, når man er i hvile om aftenen eller om natten. Men nogle patienter har det konstant.

Det, der kaldes uro i mangel af et bedre ord, kan vise sig som prikken, kriblen, trækken eller en følelse af "noget under huden".

RLS er ofte meget forstyrrende for søvnen, hvilket efterfølgende kan betyde, at man får sværere ved at passe sit job og en almindelig hverdag.

I USA forskes kraftigt i RLS, fordi det her er blevet en folkesygdom og en meget stor plage for mange. Det er dog ved at gå op for lægerne, at sygdommen også er kraftigt på vej i Danmark – og nu er der formentlig 600.000 danskere, der er ramt med symptomer, der kan være lige fra ”lidt generende” til ”stærkt invaliderende”.

Mærkværdigvis finder man kun sygdommen i rige vestlige lande, hvilket har skabt mistanke om, at RLS bliver udløst af noget i miljøet, eller noget vi spiser. Dog er der nogenlunde enighed om, at også genetik spiller en rolle, og at den er arvelig. Mangel på signalstoffet dopamin og jern i hjernen spiller formentlig også en rolle, og det er disse mangler, man kan lette i behandlingen (Se behandling af RLS).

To typer RLS 

Der er primære og sekundære former for RLS:

Den primære form forekommer uden kendt årsag. Man kan få det i alle aldre, og man regner med, at 4 procent af danske børn er ramt. Forskning peger på at endnu flere har RLS. Men det er mest almindeligt at få det som voksne og før 45 års alderen. Symptomerne fortsætter resten af livet med løbende forværring.

Den sekundære form opstår pludseligt i forbindelse med andre sygdomme som jernmangel, nyresvigt, B-12 vitaminmangel, leddegigt, nervebetændelse, Parkinsons Syge, diabetes, og den optræder også hos gravide. Ved sekundær form forværres symptomerne ikke, og de forsvinder gerne, hvis den udløsende sygdom bliver behandlet eller forsvinder, eller når man ikke længere er gravid.

Se også behandling af RLS.